Benzin- og dieselbiler forbydes i byområder

Fra 2025 må alle kommuner indføre områder, hvor udelukkende elbiler må køre. FDM kalder det en dårlig idé og symbolpolitik. Ny rapport viser, at forbud kun vil reducere partikelforureningen i København med to pct.

Skilt med bil- og motorcykelkørsel forbudt.
Bilist

En markant begrænsning i mobiliteten for mange bilejere er nært forestående. Folketinget har vedtaget, at kommunerne fra 1. januar 2025 må indføre såkaldte nul-emissionszoner. Det betyder, at kun elbiler (og brintbiler) må køre i bestemte områder.

Benzin- og dieselbiler uanset miljønorm vil blive ramt. Plugin-hybrider nævnes ikke.

Det bliver op til kommunerne at beslutte, om elbilzoner skal indføres og i givet fald i hvilket område – og præcis hvordan.

Loven giver mulighed for at indføre to typer zoner. Den ene vil gælde for al trafik. Den anden vil kun ramme personbiler. Lastbiler over 12 ton og busser er undtaget. Bekendtgørelsen om de nye zoner er ikke klar, så de præcise regler for dispensation kendes ikke. Det har tidligere været nævnt, at der vil være mulighed for dispensationsmuligheder for beboere og erhvervsdrivende.

Én zone pr. kommune

Det forventes dog, at bilejere med bopæl i en nul-emissionszone på det tidspunkt, hvor den indføres, generelt undtages kravene. Det samme gælder personer med handicapkort.

Alle kommuner får lov til at etablere én zone, og det skal være et ’afgrænset byområde’. Dermed vil det ikke være muligt at etablere en nul-emissionszone, som f.eks. dækker hele Aarhus midtby eller Odense centrum.

Gade med bilkørsel forbudt.
Københavns Kommune har i et stykke tid haft sin egen nulemissionszone på en del af en gade på Nørrebro. Forbuddet mod brændstofbiler respekteres dog ikke. Fra 2025 må København og øvrige kommuner indføre større zoner kun for elbiler.  

Aarhus og København står på spring

Både Aarhus og Københavns Kommune har tænkt sig at bruge den nye mulighed, men den kan benyttes i alle landets kommuner.

Ifølge Miljøstyrelsen er nul-emissionszoner tænkt som mindre, afgrænsede byområder, hvor der ikke er langt fra kanten til midten af zonen. På den måde vil det i mange tilfælde derfor være muligt at parkere udenfor zonen og gå det sidste stykke, mener ministeriet.

Det er også en forudsætning, at nul-emissionszonen ikke må skabe uforholdsmæssig meget mertrafik ved omvejskørsel. Zonen må heller ikke omfatte det strategiske vejnet.

FDM: Kun et mindretal kører elbil

I dag er 88,5 pct. af de danske personbiler drevet af en brændstofmotor.

Et forbud mod alle brændstofdrevne biler er derfor en rigtig dårlig idé, mener FDM.

- Vi ser med bekymring på de kommende nul-emissionszoner, da vi ikke tror på, at det reelt vil fremme den grønne omstilling – måske snarere tværtimod, siger afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.

Langt de fleste vil blive udelukket

- Det er endnu kun et mindretal, der kører i elbil, og zonerne vil reelt udelukke langt de fleste bilister i de kommende år. Det skaber næppe forståelse for den grønne omstilling, når det samtidigt står klart, at zonerne miljø- og klimamæssigt er ren symbolpolitik uden mærkbare, positive konsekvenser, siger Torben Lund Kudsk.

Han tilføjer, at zonerne ikke vil ændre på Danmarks udledning af klimagasser og kun have en marginal betydning for luftkvaliteten i byerne.

Det er der bl.a. belæg i fra en ny rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der har set på netop lokal luftforurening. I beregninger, som centeret har udført for Miljøministeriet, ville luftkvaliteten på Jagtvej i København kun få forbedret sin luftkvalitet med omkring to pct., hvis alle køretøjer var elektriske.

Elbiler er 18 pct. bedre, men det hjælper kun 2 pct.

Når effekten er så forsvindende lille, skyldes det flere ting. Fordi udstødningen fra bilerne nu er så relativ ren, er partikelforureningen nu domineret af ikke-udstødnings partikler, dvs. fra vej-, dæk- og bremseslid. For nye brændstofbiler kommer kun ti pct. af partiklerne fra udstødningen. 

’På det foreliggende vidensgrundlag forventes elektrificering derfor kun at føre til mindre reduktioner af de samlede partikeludledninger af udstødning og ikke-udstødning, når én fossilbil sammenlignes med én elbil,’ hedder det i rapporten.

Elbiler er i undersøgelsen vurderet til samlet set at udlede blot 18 pct. færre partikler end brændstofbiler. Elbiler har mindre udslip fra bremser og udstødning (nul), men har flere når det gælder dæk- og vejslid.

Men da partikelforureningen fra vejtransporten kun udgør en meget lille del af den samlede luftforurening i byerne (resten kommer fra andre lokale kilder og især fra resten af landet og udlandet) ender den samlede gevinst med kun at være et fald på to pct.

Bilimportører: god lov

Mens FDM derfor finder forbuddet mod brændstofbiler dårligt, lyder der begejstrede toner fra Mobility Denmark, der især repræsenterer de danske bilimportører.

- Nul-emissionszonerne kommer til at sætte yderligere skub i elbilsalget, fordi danskerne ønsker sig en bil, der kan køre overalt, siger administrerende direktør, Mads Rørvig.

Skal varsles seks måneder før

De nye elbilzoner kommer ikke fra den ene dag til den anden. Loven træder i kraft 1. januar 2025, men inden kommunalbestyrelserne kan vedtage en nulemissionszone, skal offentligheden høres.

Fra den endelige beslutning er truffet, skal der gå mindst seks måneder inden zonen får virkning for private køretøjer og 12 måneder for erhvervskøretøjer, inklusive biler med papegøje-plader.

 

Vil du modtage FDMs nyhedsbreve?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve, hvis du vil holde dig orienteret om bilnyheder og forbrugerhistorier om livet som bilist.

Få FDMs nyhedsbreve